#et-info-phone:before { display:none; }

Behandlinger



Behandling af smerter

Akutte skader

Akutte skader og smerter har meget høj prioritet. Vi vil prøve at finde en tid til dig samme dag eller senest dagen efter. Ring på telefon 48 17 43 34.

Migræne

Migræne giver meget kraftige smerter. Mange patienter beskriver det som en dunkende, stærk smerte i den ene side af hovedet, tit omkring øjet. Ofte ledsages smerterne af synsforstyrrelser, kvalme og eventuelt opkastninger.

En del patienter får desuden også spændings- eller nakkehovedpine. Vores erfaring er at manuel behandling og afspænding af nakkens muskler og led har ofte en gavnlig effekt. I mange tilfælde nedbringer det hyppigheden og intensiteten af migrænen.

Behandling af smerter i muskler og led hos Allerød fysioterapeuterne

Piskesmæld smerter

Piskesmælds skader kan opstå ved fald eller ved en ulykke, som eksempelvis et biluheld. Piskesmælds skader – på engelsk Whiplash – er en betegnelse for at hovedet bevæger sig voldsomt frem og tilbage. Der sker der en overstrækning og der opstår en forstuvning af bløddelene i nakken. Ved piskesmæld kan der desuden opstå læsioner i blandt andet knogler og bruskskiver.

Symptomerne kan være nakkesmerter, nedsat bevægelighed, hovedpine, svimmelhed, nedsat muskelstyrke, koncentrationsbesvær samt nerveudstråling til skulder, arme eller hænder.

Først gennemgår du en grundig undersøgelse, for at finde den bedste behandling i forhold til dine symptomer. I de fleste tilfælde er det vigtigt, så hurtig som muligt, at starte med små bevægeøvelser, som forebygger arvævsdannelse. Du vil få en blid manuel behandling, forsigtige bevægeøvelser, let stabilitetstræning og øjenøvelser.

Fysioterapeuten laver et træningsprogram til dig med nakkeøvelser, som du selv træner og du bør så vidt muligt, vende tilbage til dine daglige aktiviteter.

Nakke- og skuldersmerter

Smerter i nakken og skulderen er noget mange kender til. Ofte skyldes det belastning, som arbejde ved computer eller særligt belastende fysisk arbejde. Dine vaner og din kropsholdning kan også have indflydelse på omfanget af smerterne. Symptomerne kan være nakkespændinger, hovedpine, smerter i skulderne og eventuelt snurren i hænder og fingre.

I de fleste tilfælde kan vi hjælpe dig, så du bliver helt smertefri. Vi undersøger og identificerer grunden til din overbelastning. Behandlingen vil ofte være en kombination af manuel behandling, afspænding, øvelser og eventuelt laserterapi. Du får vejledning og rådgivning, hvor vi gennemgår dine nuværende arbejdsstillinger og rutiner og ser på, hvordan du fremover undgår forkert belastning.

Idrætsskader

Vores fysioterapeuter stor erfaring i undersøgelse og behandling af idrætsskader. De fleste er selv aktive idrætsudøvere og nogle er også tilknyttet sportsklubber som fysioterapeuter.

Idrætsskader kan enten være akutte skader eller overbelastningsskader. En akut idrætsskader kan være en forstuvning, muskelfibersprængning, knoglebrud eller overrivning af ledbånd. En overbelastningsskader kan være knæsmerter, tennis- og golfalbue eller skuldersmerter.

Fysioterapeuten undersøger og vurderer din sportsskade. I nogle tilfælde kan en ultralydsscanning være nødvendig for at give et klart billede af skadens omfang. Behandlingen vil ofte være en kombination af manuel behandling, afspænding, øvelser og laserterapi. I langt fleste tilfælde kan vi hjælpe dig, så du bliver helt smertefri og hurtigst muligt kan genoptage din idræt.

Muskel- og ledsmerter

Smerter i muskler og led er noget som mange har oplevet. Der er mange forskellige årsager det, men den hyppigste er overbelastning af musklerne, men smerterne kan også have andre grunde.

I langt de fleste tilfælde kan vi hjælpe dig, så du bliver helt smertefri. Vi undersøger og identificere grunden til din overbelastningen. Behandlingen kan være en kombination af manuel behandling, afspænding, holdnings korrigerende øvelser, træningsprogram og eventuelt laserterapi. Du får du får vejledning i hvordan du fremover kan undgå overbelastning i muskler og led.

Bækkenløsning

Oplever du smerter i bækkenet, kan det være svært selv at afgøre, hvor de kommer fra. Fysioterapeuten vil undersøge dig for at afklare, om du har bækkenløsning eller bækkensmerter.

Det er forskelligt hvornår i graviditeten smerterne opstår. Ofte vil det dog være midt i graviditeten. Smerterne udvikler sig som regel langsomt og bliver mere belastende. Udover smerter i bækkenleddene kan du måske også mærke det i ballerne, over lænden eller på bagsiden af lårene.

Mange kvinder oplever at almindelige dagligdags aktiviteter gør ondt. Det er ikke ualmindeligt, at smerterne først kommer et stykke tid efter, at man har gjort det.

Vi hjælper dig med smertelindrende behandling samt stabiliserende og styrkende øvelser. Du får rådgivning og vejledning, så du kommer godt igennem din graviditet. Du får også tilbud om at deltage i træning på vores før og efter fødselshold.

Gigt

Gigt den mest udbredte kroniske sygdom og der findes mere end 200 former for gigt. Fælles for de langt de fleste er smerter i led, ryg og muskler. Der findes ikke nogen egentlig kur mod gigtsygdomme og derfor er den helt rigtige behandling og træning uvurderlig.

Vi har stor erfaring og specialviden i vores team, hvor vi hjælper dig med at genvinde kontrollen og gøre din hverdag lettere. Vi skræddersyer sammen med dig et behandlings- og træningsprogram, der er tilpasset dig og dine behov. Behandlings- og træningsprogrammet hjælper med, at mindske smerterne og kan i nogen tilfælde hæmme yderligere udvikling af sygdommen.

Træning for handicappede

I vores team har vi stor erfaring og specialviden med træning for handicappede. Vi tilrettelægger træningen efter dine fysiske funktioner og dine behov. Vi arbejder med funktionstræning, vedligeholdende træning og manuel behandling.

Klinikken er tilgængelig for kørestolsbrugere og har handicaptoilet. Der er parkering lige uden for døren uden tidsbegrænsning.

Hypermobilitet

Hypermobilitet er ikke en sygdom men en tilstand. Som hypermobil er man i stand til at strække sine led, ud over det punkt, hvor ledet normalt strækkes til og det kan medføre smerter i muskler, sener og led.

Hypermobile bliver hurtigt fysisk trætte, fordi musklerne ikke er stabile nok til at holde en stilling, og man derfor skal bruge flere kræfter på både at stå stille og på at bevæge sig. For nogle betyder det at de fungerer dårligere i hverdagen, ikke kan udføre hårdt fysisk arbejde.

Hypermobilitet findes blandt både børn og voksne og bevægeligheden hos den enkelte kan ændre sig livet igennem.

På klinikken er behandlingen er en kombination af manuel behandling og træningsøvelser, der øger styrke og stabilitet omkring leddene og som er tilpasset dig. Vi hjælper dig med at øge din egen fokus på din egen tilstand, og på hvordan du kan forebygge smerter og følgevirkninger. Du for vejledning omkring hvordan du skal forholde dig i forhold til arbejde og sportsaktiviteter.

Hovedpine

Hovedpine kan have flere årsager, men skyldes ofte muskelspændinger og låsninger i led forårsaget af eksempelvis uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Lider du af hovedpine er det vigtigt du bliver undersøgt og behandlet. De fleste af vores patienter får det væsentligt bedre eller bliver fuldstændig symptomfri efter få behandlinger. De tre mest almindelige typer af hovedpine er nakkehovedpine, spændingshovedpine og migræne.

Vores team på klinikken stor erfaring med at behandle og forebygge hovedpine. Vi har fokus på leddene i nakke, midt ryg samt muskelspændinger i skulder og nakke området. Behandlingen kan være en kombination af manuel behandling, afspænding, øvelser og eventuelt laserterapi. Du får rådgivning og vejledning, hvor vi gennemgår dine nuværende arbejdsstillinger og rutiner – og så ser vi på, hvordan du fremover kan undgå forkert belastning. I de langt fleste tilfælde kan vi hjælpe dig, så du bliver helt smertefri.

Smerter i ryggen

Smerter i ryg og lænd er noget mange har oplevet. Nogle patienter oplever ud over smerter – en fastlåsning i lænden – også kaldet hold i ryggen. Årsagerne kan være forskellige, men ofte skyldes det overbelastning, forkerte stillinger eller uheld.

Fysioterapeuten undersøger dig grundigt, for at finde årsagen og om problemet er muskulært, led relateret eller relateret til diskus. Derefter vil du blive undersøgt yderligere, for at fastslå hvilke strukturer der udløser smerterne. Fysioterapeuten vil også være opmærksom på, om du fejler noget som kræver yderligere undersøgelse.

I behandlingen vil fysioterapeuten løse op for at genskabe bevægeligheden i led og muskler. I smertebehandlingen bruger vi blandt andet McKenzie (MDT) massage, akupunktur, El terapi og laserterapi.
Du får vejledning og praktiske råd om, hvordan du kan håndtere din ryg eller lænd – for eksempel, hvordan du kommer ud af sengen med så få smerter som muligt. Desuden vil du få øvelser du selv kan træne, eller få tilbudt holdtræning, hvis der er behov for det

Hovedpine og svimmelhed

Hovedpine og svimmelhed er et problem mange mennesker lever med. Det går ud over arbejdsliv og fritid. Skyldes generne dysfunktion i bevægeapparatet eller muskelspændinger er der god mulighed for vi kan tilbyde en behandlingsform der kan afhjælpe generne.

Holdtræning

Ryg og lænd

Inden du starten på holdet undersøger fysioterapeuten dig grundigt, for at finde ud af om problemet er muskulært, led relateret eller relateret til diskus. Derefter vil du blive undersøgt yderligere, for at fastslå hvilke strukturer der udløser smerterne.

Du får vejledning og praktiske råd om, hvordan du kan håndtere din ryg eller lænd. Du og din fysioterapeut finder sammen frem til, hvad der er dine særlige behov og hvad der den rigtige træning for dig.

Holdet er for alle som har eller har haft, et problemer med ryggen og som har brug for at træne og styrke ryggen. Vi starter med opvarmning og får lidt sved på panden. Derefter arbejder vi med styrke og stabilitet af kroppen med træning på bold, brug af redskaber eller øvelser på gulvet. Vi slutter af med udstrækning og afspænding.

Sklerose

Holdet er et blandet hold. Der er særlig fokus på den individuelle træning uden at provokere patientens spasticitet.

Smerter i muskler og led, behandling som træning og genoptræning hos Allerød fysioterapeuterne

Balance

Problemer med balancen? Her får du mulighed for at træne med bolde, balancepuder, balloner, elastikker, krus og meget meget andet. Din balance bliver udfordret og forbedret under hyggelige og morsomme rammer.

Parkinsons for mænd

Holdtræning med højt humør. Vi har fokus på Parkinsonforeningens og Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet. Vi træner bevægelighed, balance og styrke. Forvent lidt sved på panden.

Knæ og hofte

Holdet henvender sig til patienter med slidgigt, ny hofte eller knæ eller korsbånds- og meniskskader. Ved genoptræningen efter en hofteskade er holdtræning en del af behandlingen. Træningen på holdet kan også væres et supplement til andre typer af individuel behandling.

Morbus Bechterew

Vi arbejder med smidigheds- og bevægelighedstræning af ryg og nakke, skuldre og hofter. Vi arbejder også med styrke- og balancetræning, så så du får trænet hele kroppen. Træningen fjerner eller helbreder ikke sygdommen, men vil holde dine led og muskler smidige og i god form, så din hverdag føles lettere. Til træningen vil du også møde andre, der har Morbus Bechterew.

Bestille en tid til individuel undersøgelse. Du vil sammen med din fysioterapeut finde ud af, hvad der er dine særlige behov og finde frem til den rigtige træning og det rigtige hold til dig.

Patienter med Morbus Bechterew kan være berettiget til vederlagsfri behandling (ved svært fysisk handicap). Du kan få en henvisning fra din læge.

Fysio pilates

Fysio pilates er en nænsom træningsform, der aktivere de små stabiliserende muskler. De skaber et stærkt stabilt center, hvor arme og ben bevæges ud fra. Har du har smerter, kan de små muskler inde ved leddet sætte ud. De vil ikke længere automatisk bliver aktiveret. I stedet overtager de store muskler og det kan fører til uhensigtsmæssige bevægelser præget af instabilitet. Derfor kan ryghvirvler og bækkenleddet forskyde sig og føre til yderligere smerter. Fysio pilates velegnet til ryg og bækken patienter.

Tumlehold

Du får mulighed for at styrke dit barns sanser og motorik gennem leg, sang og aktiviteter. Vi har fokus på at styrke dit barns motorik og give dig inspiration til leg som du kan bruge hjemme. Du vil få indsigt i dit barns motoriske udviklingsfaser. Vi har fokus på leg og træning gennem sanglege, tumle og balance øvelser samt på afspænding.

Torsdage kl. 11.15-12.00. Holdet forløber over 8 gange. Pris pr. gang kr. 110.
Holdstart den 24. august.

Efter fødsel

Holdet henvender sig til alle som gerne vil komme godt i gang efter graviditet og fødsel. Du kan starte på holdet 6 uger efter din fødsel eller kejsersnit.

Vi har fokus på din almene styrke og på træning af din mave og ryg. Vi træner også stabilisering af de små muskelgrupper samt bækkenbundsøvelser.
På holdet vil der være mulighed for at træne med og uden baby som vægt.

Desuden vil vi gennemgå amme- og bærestillinger, slynger, babymassage og ideer og inspiration til tumleøvelser, så det både er sjovt for dig og dit barn.

Vi tager hensyn til individuelle behov og eventuelle problematikker.

Torsdage kl. 12.15-13.15. Holdet forløber over 8 gange. Pris pr. gang kr. 110.
Holdstart den 24. august.

Neurologiske sygdomme

Parkinson

Fysisk træning og behandling er effektivt i forhold til at modvirke følgerne af Parkinsons sygdom.

Fysioterapeuten undersøge dig grundigt og udarbejder derefter en plan for din behandling og træning. Behandlingen kan være en kombination af manuel behandling, øvelser og træning. Det er med til at modvirke fysiske symptomer som muskelstivhed, skæv holdning og muskelsmerter.

Under forløbet vil fysioterapeuten støtte og hjælpe dig og løbende tilpasse behandlingen til dig og dine behov.

Patienter med Parkinsons kan være berettiget til vederlagsfri behandling. Få en henvisning fra din læge.

Sklerose

Fysioterapeuten undersøge dig grundigt og vil derefter udarbejde en plan for din behandling og træning. Behandlingen kan være en kombination af manuel behandling, afspænding, holdnings korrigerende øvelser samt træningsprogram. Under forløbet vil fysioterapeuten støtte og hjælpe dig og løbende tilpasse behandlingen til dig og dine behov – uden at provokere spasticiteten.

Patienter med Sclerose kan være berettiget til vederlagsfri behandling. Få en henvisning fra din læge.

Apoplexi

Apopleksi er en samlet betegnelse for akutte skader i hjernen. Oftest er der tale om en blodprop, hjerneblødning eller skade på hovedet som følge af en ulykke.

For apopleksi patienter vil der ofte være følger i form af lammelser, balanceproblemer, forstyrrelser i kropsopfattelse og taleforstyrrelser. Den akutte træning foregår oftest på sygehuset og derefter behandling på et genoptræningscenter.

Det vigtigt at fortsætte træningen, for at opretholde de funktioner, som du har fået genoptrænet. Vi har fokus på den fysisk træning, som styrketræning, udspænding og øvelsesterapi. Træningen kan forgå individuelt, hvor du træner alene med fysioterapeuten eller i form af selvtræning. Selvtræningen tilrettelægges af din fysioterapeut og justeres løbende. Genoptræningen af følgevirkningerne er meget vigtigt, vi vil gøre alt for at hjælpe dig med styrke din hverdag og livskvalitet.


Øvrige behandlinger

Kranio Sakral terapi

Behandlingen er en meget blid og dybtgående manuel behandling. Fysioterapeuten arbejder med kroppens egne ressourcer, som påvirkes til selvhelbredelse.

Kranio Sakral terapi til voksne bruges i behandlingen af for eksempel migræne, skade efter whiplash (piskesmæld) og efter langvarig narkose.

Kranio Sakral terapi til børn bruges til hyperaktive børn, spædbørn med skæve kranier, børn som har koncentrationsbesvær og præmature børn. Symptomerne kan kan være kolik, stress, hovedpine, spændinger i nakke og krop, dårlig koncentration, indlæringsproblemer, hyperaktivitet, motoriske problemer, ADHD og autisme.

Hjemme behandling

Vi tilbyder hjemmebehandling, hvis du af helbredsmæssige årsager er forhindret i at komme til behandling eller til genoptræning. Din læge skal anbefale denne behandling og ordinere hjemmebehandling.

Vores erfaring er, at der kan være en fordele og at det skaber tryghed at få hjemmebehandling og genoptræning i de daglige omgivelser. Vi bestræber os på, at vi ingen ventetid har på hjemmebehandling. Hvis du har brug for akutopstart på behandlingen, vil vi også finde løsning på det.

Ved hjemmebehandling skal der betales et afstands- og kørselstillæg udover de almindelige takster.

Stress

Typiske symptomer på stress kan være: hjertebanken, indre uro, hovedpine, svimmelhed, søvnbesvær, muskel- smerter, åndedrætsbesvær, irritabilitet, nedsat koncentration og hukommelse med mere. Det er kroppens måde at signalere, at den er overbelastet.

I behandlingen arbejder vi med at genskabe kroppens balance, og balancen mellem krop, tanker og følelser, for at genvinde overskuddet. Endvidere arbejder vi med at identificere de ydre årsager, afprøver forskellige stresshåndterings værktøjer, så der kan skabes en varig bedring. Vi laver en skriftlig stress-test første og sidste gang.

Der kræves ingen henvisning.
Bemærk at den offentlige sygesikringen ikke giver tilskud, hvorimod Sygeforsikring Danmark giver tilskud til behandlingen.

Du er velkommen til at kontakte Dorit på 22 39 57 74, for at høre mere om behandlingen.

Genoptræning

Genoptræningen foregår som individuel behandling eller træning. Genoptræningen kan også foregå som holdtræning suppleret med træningsprogram til hjemmebrug. Behandlingen foretages af en vores fysioterapeuter som er specialist inden for genoptræningen.

Inkontinens

Inkontinens har for mange – både mænd og kvinder – en negativ indflydelse på livskvaliteten, hvor toiletbesøg kommer til at styre hverdagen. Måske har du svært ved at holde på vandet når du hoster, nyser eller ved fysisk aktivitet? Løsningen er i de fleste tilfælde træning af bækkenbunden.

For behandlingen står en af vores fysioterapeuter som er specialist og er i uddannet i undersøgelse, palpation og træning af bækkenbunden.

Den første behandling starter med en uddybende samtale og undersøgelse. Bækkenbundens muskelstyrke, udholdenhed samt koordination vurderes og du får instruktion i selvtræning.

Der vil altid være opfølgende behandling og undersøgelse med tilbud om et individuelt træningsforløb.

Virksomhedsaftale

Trivsel på jobbet kan ses på bundlinjen. Vi kan hjælpe dine medarbejdere til større fysisk velvære, som giver øget energi og større arbejdsglæde.

Smerter i nakken, skuldre, ryggen eller museskader – meget af det kan forebygges og behandles på arbejdspladsen. Vi medbringer briks og behandlingsudstyr som sikre den optimale behandling. Desuden vejleder vi forbyggende i hvordan stole og borde indstilles korrekt.

Som arbejdsgiver får du fradrag for dine udgifter til sundhedsordninger for dine medarbejdere. Medarbejderne beskattes ikke af arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter, når der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme. Få mere information om virksomhedsaftaler – ring på 48 17 43 34.

Allerød Fysioterapeuterne · Rønnealle 41 · 3450 Allerød · Telefon 48 17 43 34 · E-mail info@fys3450.dk